Ny vejledning fra Datatilsynet: Adfærdskodekser og certificeringsordninger

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på print
datatilsynet
Den seneste vejledning fra Datatilsynet er tænkt som en håndsrækning til mikro-, små og mellemstore virksomheder. Deres brancheorganisationer og –foreninger skal på banen.

Datatilsynet har netop udgivet endnu en vejledning til databeskyttelsesforordningen, der som bekendt træder i kraft den 25. maj i år.

Denne gang handler det om adfærdskodekser og certificeringsordninger. Det er to størrelser, der primært er tænkt som en hjælp til mikro-, små og mellemstore virksomheder, som ikke lige har en juridisk afdeling til at ‘knække’ persondatafordningen.

Ideen er, at for eksempel en brancheforening kan lave et kodeks og/eller et certifikat, der er branchespecifikt, og tager højde for nogle af de særlige databehandlinger, som den branche står med. Ved at tilslutte sig en sådan ordning, bliver det forhåbentlig nemmere for de mindre virksomheder at sikre overholdelse af forordningens regler.

I vejledningen får man bl.a. en introduktion til, 1) hvad adfærdskodekser og certificeringsordninger er, 2) hvem, der kan udarbejde en adfærdskodeks eller en certificeringsordning, 3) hvad man kan bruge ordningerne til, og 4) hvordan en adfærdskodeks eller en certificeringsordning kan blive godkendt.

Hent den her

Om RMail

RMail® giver dig direkte levering af dine krypterede e-mails og vedhæftninger til din modtagers indbakke. Dine modtagere behøver ikke at registrere sig, åbne en web browser eller på andre måder forlade deres mailprogram.

Seneste indlæg

Følg os

Video introduktion